Stor milepæl i Troldebakkerne på kold dag

Temperaturen var på frysepunktet, da en gravemaskine for nylig tog hul på et nyt kapitel i Gribskov Kommunes store byudviklingsprojekt Troldebakkerne.

Gribskov Kommune holdt for nylig det traditionelle spadestiks-arrangement fra Helsinges nye bydel Troldebakkerne. Spadestikket blev i dagens anledning taget af en gravemaskine fra entreprenør Gorm Hansen, hvor et af områdets regnvandsbassiner skal være.


Temperaturen var på frysepunktet på en dag, hvor den varme kaffe lokkede mere, end de kolde sodavand.

Fuld gang i salget
Troldebakkerne består af en række områder kaldet klynger, og her er både klynge 1, 2 og senest klynge 4, 6 og 7 solgt. På Klynge 4 vil selskabet Bovieran bygge et bofællesskab med lejligheder med udgang til en fælles stor vinterhave, mens Fonden Mariehjemmene har sagt ja til at drive friplejehjem og tryghedsboliger på klynge 6 og 7. 10 parcelhusgrunde i klynge 3 er også på vej til at blive solgt.

Både naboer, samarbejdspartnere, pressen og repræsentanter fra kommunen var mødt op for at fejre den store milepæl.

Her kan du høre formanden for Udvikling, By og Lands tale

Og her kan du læse vores pressemeddelelse om arrangementet